Krydret 'curry' med masser varm kærlighed og gode råvarer!

Det er ikke så nemt at finde ud af, hvordan man bedst anvender bælgfrugter som kikærter og linser - men det er der råd for her, med denne asiatisk inspirerede 'curry' med bl.a. kikærter, grønne linser og tigerrejer.


Det skal du bruge (til 4 pers.)

  • Olie til stegning
  • 3 fed hvidløg, hk fint
  • 1 løg, hk fint
  • 1 tsk friskrevet ingefær
  • 1 tsk gurkemeje
  • 3 tsk. red curry paste
  • 1 aubergine
  • 1 ds kikærter (400 g)
  • 1,5 dl grønne linser
  • 1/2 liter vand
  • 1/4 liter madlavningsfløde 8%
  • 1 ds kokosmælk
  • 20 rå tigerrejer med skal
  • 2 tsk fiskesovs
  • Salt og peber
  • Evt. Lime, frisk koriander og naanbrød til servering

 

Sådan gør du

  1. Steg løg i en gryde med olie ved middelvarme i ca. 5 min.
  2. Tilsæt hvidløg, red curry, gurkemeje og ingefær og steg 1 min.
  3. Kom derefter linser, kokosmælk og vand i og lad småsimre i ca. 15 min.
  4. Tilsæt så madlavningsfløde, kikærter, fiskesovs og aubergine. Fortsæt med at simre i ca. 15 min til linserne er møre.
  5. Imens steges rejerne (med eller uden skal) i få minutter på en pande med lidt olie.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Servér curry'en med rejerne i - evt. sammen med frisk koriander, limesaft og lunt naanbrød.

 

Prøv også den her skønne nudelsuppe! 

Prøv også