Broccoli kartoffelsalat
Nem og lækker broccolisalat med kartofler – et twist af den klassiske broccolisalat.
Ingredienser ( 4 personer )
Broccoli-kartoffel salat
- 600 g kogte kartofler
- 300 g broccoli
- 200 g bacon i tern
- 1 lille rødløg, finthakket
- 60 g tørrede tranebær eller rosiner
- 30 g solsikkekerner
Dressing
- 3 dl creme fraiche
- 1 dl mayonnaise
- 1 spsk hvidvinseddike
- 1 spsk citronsaft
- 2 1/2 tsk sukker
- Salt og peber
Sådan gør du
Steg baconen sprød, og lad den dræne og køle af på lidt fedtsugende papir.
Overhæld hurtigt broccolien med kogende vand, og skyl den derefter i rigeligt koldt vand.
Pluk den ud i små mundrette buketter, og lad dem tørre på et viskestykke. Du kan også lade broccolien trække nogle minutter i kogende vand, hvis du ønsker dem en smule tilberedt.
Skyl derefter i koldt vand, og lad dem tørre fuldstændigt på et viskestykke.
Bland ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.
Skær kartoflerne i mindre stykker, og hæld dem i en skål sammen med broccoli, bacon, rødløg, tranebær/rosiner og solsikkekerner.
Hæld dressingen over, og vend det hele godt sammen.
Opbevar den på køl til den skal serveres.
Opskriften er udviklet i samarbejde med Gourministeriet.