Tarteletter med asparges, ærter og spinat
Sprøde tarteletter fyldt med de bedste grøntsager. Her er en nem og lækker opskrift på tarteletter med grøntsagsfyld
4 portioner
Tilberedningstid: 45 minutter
Det skal du bruge:
50 g smør
50 g mel
1/2 liter mælk
1 knsp. revet muskatnød
1 lys bouillonterning (kylling eller grønsag)
Salt og peber
500 g friske hvide og grønne asparges
250 g fine ærter, gerne optøede fra frost
250 g friske spinatblade
2 spsk. friskhakkede krydderurter fx persille, basilikum eller dild.
Til servering:
10 tarteletskaller
Evt. 100 g revet hård ost
Sådan gør du:
- Smelt smør i en gryde og pisk melet i, til der ikke er melklumper i.
- Lun mælken og pisk den i melblandingen. Bliv ved med at piske til blandingen koger.
- Tilsæt bouillon og lad den simre under hyppig omrøring i 5 minutter.
- Smag til med salt, peber og revet muskat.
- Skræl de hvide asparges og knæk bunden af de grønne.
- Skær dem i 2 cm stykker og kog dem 2 min. i saltet vand.
- Afkøl dem straks i isvand. Så beholder de sprødheden.
- Behold kogevandet og giv spinat og ærter et hurtigt opkog.
- Vend ærter, spinat og asparges i saucen.
- Lad det simre i 5 minutter og vend de hakkede krydderurter i.
- Lun tarteletskallerne i ovnen og fordel fyldet i dem. Top evt. med revet hård ost ved servering.