Tre, to, én - trifli!
Prøv de små, lækre trifli med makroner, creme fraiche- og flødeskumscreme og råmarinerede jordbær med lime og mynte! De er nemme at lave og så smager de bare himmelsk pga. de både søde, syrlige og forfriskende elementer.
Det skal du bruge (til ca. 8 anretninger/glas):
500 g jordbær
2 spsk. sukker
Skal og saft fra 1 lime
10 mynteblade
1 lille tsk. vaniljesukker
2 dl fløde
1 dl creme fraiche
1/2 tsk. vaniljesukker
15 makroner
Sådan gør du
- MARINEREDE JORDBÆR:
Skyl jordbærrene. Fjern toppen, og skær dem i kvarte.
Kom sukker, limesaft, limeskal, finthakkede mynteblade og vanilje ned til jordbærrene, og vend godt rundt. Sæt på køl i en times tid, så jordbærrene kan trække smag. - CREME:
Pisk fløden til flødeskum og bland den forsigtigt med creme fraiche og vaniljesukker. - MAKRONER:
Knus makronerne. Kom dem fx i 2 x fryseposer (brug 2 stk. udenom hinanden, så hvis der går hul på posen, har du stadig styr på dine knuste makroner), og brug en kagerulle til at banke dem i stykker. - ANRETNING:
Kom de knuste makroner i bunden af glassene, så flødeskumscremen på og til sidst de marinerede jordbær.
Opskriften er udviklet i samarbejde med Juliebruunsblog (følg EVT. hendes Instagram-profil her)
Prøv også
Rød, sød og smagfuld smoothie
En smoothie med frugt og mælk er perfekt som forfriskende snack.
Havregrød med "mælkekaramel"
Så er der dømt "syndig søndag" på den rigtig gode måde med den her havregrødsvariant!
Grøntsagslasagne med bechamelsauce
Den hvide mælkesovs er helt uundværlig i lasagne.
Boghvedepandekager med lækkert fyld
Franske crepe-fornemmelser med mundvandsfremkaldende effekt.
Spinatpandekager
Pandekager er altid et hit – også til aftensmad med mælk og grønt.
Jordbærsmoothie
Hurtig og lækker smoothie, når du vil forkæles!
Iskaffe
Iskaffe med mælk er den perfekte eftermiddags-treat.
