Lækker mættende suppe med bønner, squash og grisekød
Suppe fås i mange afskygninger, og det er en god måde at få spist en masse grønt på! Denne suppe er fyldt med bl.a. bønner, squash, gulerødder og grisekød - og så kan den med fordel toppes med skyr og friske krydderurter for at give det sidste touch. Hvis man ønsker en vegetarisk udgave, kan man sagtens undlade kødet og i stedet tilsætte dobbelt så mange bønner (eller andre favoritgrøntsager).
Det skal du bruge (til 3 personer)
- 1 løg, hk fint
- 2 gulerødder, skrællet og skåret i skiver
- 2 stængler bladselleri, hk fint
- 2 fed hvidløg, hk fint
- 300 g hk grisekød
- 2 ds hakket tomat
- 400 g røde kidneybønner, drænede
- 1 squash, skåret i mindre tern
- Olie til stegning
- 2 tsk allround krydderi
- Salt og peber
- 0,5 liter vand
- 1 oksebouillon terning
- 200 g kogt pasta (gerne fuldkorn)
- Evt. kulør
- Til servering: Skyr og friske krydderurter
Sådan gør du
- Steg løg og bladselleri i en gryde med olie v. middelvarme i ca. 5 min
- Tilsæt kødet og steg til det er gennemstegt
- Herefter kommes gulerødder, hvidløg, allround krydderi, bouillon, squash, dåsetomat, røde kidneybønner og vand i
- Lad simre i ca. 15-20 minutter
- Smag til med salt og peber, tilsæt evt. kulør
- Kom pastaen i
- Servér med en klat skyr og evt. friske krydderurter
Opskriften er udviklet i samarbejde med Madmusen (følg EVT. hendes Instagram-profil her)