8 TIPS TIL AT MINDSKE DIT MADSPILD
Madspild koster – både økonomisk og på klimaregnskabet. 44 procent af danske husholdninger smider mad ud mindst en gang om ugen. Samtidig siger 68 procent, at de selv gerne vil undgå mere madspild i fremtiden1. Nedenfor får du 8 håndgribelige og konkrete tips til, hvordan du kan mindske dit madspild.
8 konkrete tips til hvordan du kan mindske dit madspild
1) Lav en madplan
Madplaner kan mindske madspild, fordi du med en madplan kun køber og laver det, der er brug for. Samtidig kan du planlægge, hvordan du kan bruge råvarerne over flere dage. På den måde får du brugt de sidste rester i løbet af ugen. Når du laver madplanen, så tjek først, hvad du allerede har i køleskab, fryser og skuffer og skriv ned, hvad du mangler.
2) Lav en indkøbsseddel og planlæg dine indkøb
Vi handler typisk på vej hjem fra arbejde, og uden en indkøbsseddel i lommen kan vi ikke nødvendigvis huske, hvad køleskabet egentlig indeholder. Vi kommer derfor ofte til at købe ting, vi allerede har derhjemme. Et andet resultat af en manglende indkøbsseddel er, at vi køber med maven og ikke med hovedet. Vi lader os nemmere friste af supermarkedernes tilbud og ender ofte med at lægge ekstra fødevarer i kurven. Når du laver en indkøbsseddel, er der mindre risiko for impulskøb og du sparer tid i supermarkedet.
3) Køb ikke mere, end du skal bruge
Den hyppigste forklaring på det høje madspild er, at der bliver handlet alt for mange varer ind. Særligt når der er tilbud, bliver indkøbskurven fyldt ekstra godt op, men gode tilbud, der ender som madspild, er knap så gode.
Hvis 1 pakke pålæg koster 15-20 kroner, og du kan få 2 pakker for 25 kroner, er du sikkert fristet til at købe to. Men hvis du kun har brug for den ene og ender med at smide den anden ud, så smider du både mad og penge ud ad vinduet.
4) Gem rester i køleskabet eller fryseren – men husk at bruge dem
Får du alligevel købt eller lavet for meget mad, så gem det i køleskabet eller fryseren, men husk at holde orden - og huske at spise resterne. Stil de ældste varer forrest i køle- og køkkenskabe, så du husker at bruge dem først.
Du kan bruge næsten alle rester. Tørt franskbrød får nyt liv, når skæres i stykker, steges på panden og bruges som croutoner. Dit rugbrød kan rives og bruges som drys på yoghurten. Kun fantasien sætter grænser.
Vær ikke bange for at lade dine rester stå et stykke tid. Meget mad faktisk smager bedre dagen efter, fordi smagen udvikler sig over tid. En suppe eller en chili con carne vil for eksempel have langt mere smag et par dage efter, den er blevet lavet, og så slipper du for at spise det samme to dage i streg.
Mangler du inspiration til at få brugt resterne, så prøv vores digitale opskrifthjælper.
5) Vær opmærksom på holdbarheden
Der er flere holdbarhedsmærker på fødevarerne. En fødevare skal mærkes med enten "sidste anvendelsesdato" eller "bedst før".
"Sidste anvendelsesdato" sættes på fødevarer, som du kan blive alvorligt syg af at spise, hvis datoen er overskredet.
"Bedst før" sættes på fødevarer som over tid alene forringes i kvalitet, og hvis varen stadig ser fin ud og dufter og smager fint, så kan fødevaren sagtens spises efter datoen.
Vær opmærksom på, at datoen for både "sidste anvendelse" og for "bedst før" er gældende så længe, at fødevaren er uåbnet og er opbevaret korrekt. Efter åbning kan fødevarens holdbarhed ændres, og du skal derfor ikke længere kun forholde dig til fødevarens holdbarhedsdato.
Selvom der findes vejledende mærkningsordninger, er det vigtigt, at vi husker at bruge vores sunde fornuft, når vi kigger på fødevarers holdbarhed. Så tjek maden og vurdér om den stadig lader til at være spiselig – og undgå madspild.
6) Opbevar maden korrekt
Forskellige fødevarer skal opbevares forskelligt. Nogle fødevarer har det bedst i køleskabet, hvor der er koldt, mens andre f.eks. har bedre af at stå i et mørkt køkkenskab.
Opbevares bedst |
Fødevarer |
Køleskab ved 5 grader |
Mælkeprodukter Kød og pålæg Rodfrugter, gulerødder, kål Frisk pasta Æg Krydderurter (kan også fryses) Grøntsager som salat, agurk, porrer Hvidløg Champignoner |
Køkkenskab |
Fødevarer som ikke er afhængige af temperatur Ris Tørpasta Mel Dåsekonserves (uåbnet) - husk at hvis det åbnes, skal det pakkes over i en anden emballage og ind i køleskabet Sukker, eddike og olie |
På køkkenbordet |
Tomater (Obs! opbevaring i køleskab stopper modningen og de mister smag) Melon Avokado Bananer Kiwi Citroner |
Koldt, mørkt og tørt |
Kartofler, løg |
Hvornår kan det fryses ned?
En tommelfingerregel er, at de råvarer, du finder i frysedisken i supermarkedet, kan du også selv fryse ned
7) Vær madmodig og drop opskrifttyranniet
Opskrifter behøver ikke altid at blive fulgt til punkt og prikke for at blive vellykkede.
. Vær madmodig og prøv at erstatte opskriftens ingredienser med det, du allerede har i gemmerne. Skal du, ifølge opskriften, bruge persillerødder så prøv at udskifte dem med de jordskokker, du måske allerede har liggende. Brug den yoghurt, som har fast plads i køleskabet, i stedet for creme fraiche og så videre.
8) Førstehjælp til slatne grøntsagerne
Den slatne agurk ligger ensom i grøntsagsskuffen. Den virker ikke umiddelbart, som et oplagt valg til den friske salat, men det kan den blive. Inden du smider den rynkede agurk ud, så prøv at lægge den i en bøtte med iskoldt vand i en halv time. Ofte kan selv de mest slatne grøntsager genoplives og blive sprøde og gode igen.
Er dine rodfrugter blevet runkne, halvbløde eller kedelige, kan du også lægge dem i koldt vand og derefter komme dem på køl. Gulerødder, rødbeder, pastinak og persillerod vil suge vandet til sig, og rodfrugterne bliver spændstige igen.
1: Undersøgelse foretaget af Kantar Public for Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer