Mejerisektorens vej mod en mere bæredygtig fødevareproduktion

Mejerisektoren skal reducere sin udledning af drivhusgasser samtidig med, at sektoren fortsat leverer næringsrige fødevarer til danskerne og mennesker i resten af verden. I artiklen her kan du se eksempler på nogle af de tiltag, som allerede er i gang i mejerisektoren for at omstille produktionen og reducere udledningen af drivhusgasser.

Klimaaftrykket fra mælkeproduktionen beskrives med betegnelsen CO₂-ækvivalenter (CO₂e). De tre vigtigste klimagasser er metan (CH₄), lattergas (N₂O) og kuldioxid (CO₂).

CO₂-ækvivalenter

En fødevares CO₂-aftryk angives oftest i CO₂-ækvivalenter, hvor man har indregnet alle de drivhusgasser, som produktionen af 1 kg produkt giver anledning til, f.eks. både CO₂, metan og lattergas. Omregningen sker efter internationalt aftalte omregningsfaktorer (IPCC), hvor 1 kg metan svarer til 28 kg CO₂ og 1 kg lattergas svarer til 265 kg CO₂, fordi metan og lattergas har en stærkere drivhusgaseffekt. De omregnede værdier summeres og udtrykkes i CO₂-ækvivalenter.

Den største udledning af drivhusgasser sker på gården i form af metan (CH4) og lattergas (N₂O) som de primære, og derudover kuldioxid (CO₂). Metanen kommer fra køernes bøvser og gylle, mens lattergassen kommer fra marken og brugen af gødning. Kuldioxid kommer fra energiforbruget på gården (primært el og diesel). Mejerierne udleder også CO₂e. Dette hænger især sammen med produktionen (fx elforbruget dertil) og transporten af råvarer og produkter.

I Danmark har der længe været fokus på reduktion af drivhusgasser fra landbruget. Landbruget har, efter FN’s definition, reduceret udledningen af klimagasser med 14% i perioden 1990-2022 ekskl. energi og LULUCF (LULUCF er en engelsk betegnelse for arealanvendelse Land Use – LU, ændringer i arealanvendelse Land Use Change – LUC samt skovbrug Forestry - F), og reduktionen har fundet sted samtidigt med, at produktionen er steget med 28%.¹

FN’s principper

Ifølge FN’s principper opgøres drivhusgasudledningerne ud fra territorialprincippet – dvs. udledninger inden for landets grænser. For landbruget opdeles i udledninger fra dyrenes fordøjelse, håndtering og opbevaring af den gødning de producerer samt udledning fra dyrkning af landbrugsjorde. Opgørelsen er dermed snævert driftsgrensspecifik (dvs. opdelt efter f.eks. køer hvor der er medtaget tal om alt, der vedrører koen - herunder gødning mm., mens der ikke ses på alt det udenom som f.eks. udledninger fra produktionen af foder, som køerne spiser) og væsentligt forskellig fra livcyklusanalyser, hvor udledninger fra fx foderproduktion i ind- og udland medregnes.¹

Antallet af malkekøer er i dag (2022) 25% lavere end i 1990 samtidig med, at mælkeproduktionen er steget med 21%. Mælkeydelsen pr. ko er steget med 61%.¹

Den samlede CO₂e udledning fra mælkeproduktionen faldt frem til 2006 i takt med mælkekvotens gradvise udfasning fra 2007. Den stigende mælkeproduktion fra 2006 og frem betyder, at CO₂-udledningen fra malkekøer i 2020 er faldet knap 1% i forhold til 1990.¹

Mejerisektoren har en ambition om at være klimaneutral i 2050

Den danske regering har en ambitiøs målsætning om at reducere Danmarks udledninger med 70 procent i 2030 og der er et bindende reduktionsmål for landbruget på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990. Mejerisektoren ønsker at yde sit bidrag, og sætter derfor ind med forskellige løsninger i alle dele af værdikæden.

På mejerierne

På tværs af mejerisektoren arbejder mejerierne med en lang række strategier, værktøjer og løsninger for at mindske klimaaftrykket. I følgende afsnit har vi samlet en række eksempler på nogle af de løsninger, mejerierne har taget i brug.

I marts 2019 lancerede Arla sin klimamålsætning som led i deres overordnede ’Green Ambitions’-strategi for bæredygtig mælkeproduktion i forhold til ren luft, drikkevand, biodiversitet, miljø og klima³. Arla har et 2030-klimamål med en målsætning om at reducere CO2e-aftrykket (Scope 1 OG 2) med 63 procent frem mod 2030 på basis af 2015.²⁰Målet skal nås gennem en lang række af store og små tiltag.

I 2020 fjernede Arla fx skruelåget fra alle mælkekartoner med økologisk mælk. Ved at fjerne det biobaserede skruelåg mindskes CO₂e-udslippet med 10 gram CO₂e svarende til en reduktion på 30% af emballagens udslip pr. karton (sammenlignet med Arla ØKO-mælkekartonen i 2020).¹⁹ Det vil sige, at med et årligt salg på 74 mio. liter Arla ØKO 1-liter frisk mælk (oktober 2019-september 2020), er besparelsen i perioden 740 tons CO₂e.¹⁹

Arla ØKO er også en af de mælketyper, der sælges i biobaserede mælkekartoner. Hvor traditionel plast bliver produceret af fossile brændstoffer (fx råolie som tærer på jordens ressourcer, fordi der kun er en begrænset mængde olie i verden), er bioplast baseret på fornybart og organisk materiale som fx sukkerrør eller organisk affald. Det er materialer, vi aldrig løber tør for, og som har et lavere CO₂-aftryk.

Mælkekartoner

En mælkekarton består typisk af pap beklædt indvendigt med et tyndt lag plast. Arla anvender for nogle produkter en karton i ubleget pap. Den har et lag mindre på kartonen, end på de traditionelle kartoner. Derudover har hovedparten af Arlas kartoner et låg, gevind og en plastmembran, som er lavet af 100% biobaseret materiale.

77 millioner Arla ØKO mælk og yoghurt er blevet tappet på denne karton siden 2014, og i begyndelsen af 2019 skiftede Arla 24®-serien, Danmarks mest købte mælk, også til denne. Det betyder, at Arla med dette tiltag skærer 22% af CO₂e-udledningen sammenlignet med tidligere Arla 24® kartoner, svarende til en årlig CO₂e-besparelse på 736.000 kilo – og på globalt plan bliver 600 millioner mælkekartoner om året nu produceret i denne karton.¹⁹

I slutningen af 2020 blev Arlas friskmælksmejerier, Slagelse, Hobro og Christiansfeld, CO₂e neutrale, sådan at forstå at de tre mejerier køber strøm baseret på vedvarende energikilder svarende til 100 procent af den energi, som mejerierne bruger. Energiforbruget udgør 84% af mejeriernes CO₂e udledning. De sidste 16% af mejeriernes CO₂e udledning udlignes gennem såkaldt klimakompensation. Det sker ved, at Arla investerer i bevaring af regnskov i Amazonas i Brasilien og plantning af ny skov i Østafrika. Ved at plante, genoprette eller bevare skov, kompenseres CO₂e udledningen, fordi træerne optager og binder CO₂e fra atmosfæren.

Læs mere om Arlas CO_2e neutrale mejerier her

Som en del af denne klimastrategi har Arla en ambition om at konvertere til 100 procent grøn strøm (det vil sige strøm baseret på vedvarende energikilder) i Europa inden udgangen af 2025. Det skal ske via købsaftaler om elektricitet fra vedvarende kilder og investering i vind- og solprojekter. Den første strøm fra solcelleparkerne kommer fra en støttefri vindmøllepark i Jammerbugt Kommune, der skal levere 137 GW/h strøm, svarende til 34.000 danske husstandes årlige elforbrug.²¹

Den nye aftale med vindmølleparken er blot et af mange initiativer, der sikrer, at energiforbruget på Arlas mejerier og produktion dækkes af strøm fra vedvarende kilder. Udover de 137 GW/h strøm, som vindmølleparken forventes at levere til elnettet, sikrer andelsselskabet desuden, at der leveres vedvarende energi fra solceller, biogasmotorer samt køb af strøm fra vedvarende energikilder produceret på en række Arla-gårde i Danmark. Samlet set havde Arla i 2022 reduceret sin udledning fra produktionen med 25 procent siden 2015.²¹

Strøm fra vedvarende energi er også et centralt fokusområde for Thise Mejeri, der i 2022 har investeret i et solcelleanlæg på 4000 m2 og 800 kWp. Solcelleanlægget vil betyde en besparelse på 666.000 KWh om året og en reduktion af CO₂e på 121 ton CO₂e om året svarende til 1,1 mio. km. i bil eller ca. 245 familiers årlige elforbrug. Anlægget vil fremadrettet dække 8% af Thises strømforbrug.⁵

Thise har derudover fokus på at udskifte den primære energiressource til procesformål fra ikke-fornybar ressource (naturgas) til fornybar ressource (biomassebrændsel). Energiforbruget fordelt på kilder er vist herunder på Figur 2. Det ses, at andelen af energi fra fornybare kilder er steget, andelen af energi fra energi med oprindelsescertifikater er stabilt, og andelen af energi fra ikke-fornybare kilder er reduceret i perioden 2016 til 2020.⁷

Figuren viser hvordan Thise Mejeris samlede energimængde fordeler sig i procent på henholdsvis fornybare energikilder, ikke-fornybare energikilder og energikilder med oprindelsescertifikater.

Energiforbruget fra ikke fornybare kilder er fra 2016-2020 reduceret med 25%. Reduktionen er sket i kraft af, at der ikke længere anvendes diesel til kedlen, som producerer det varme vand og damp som f.eks. anvendes til pasteurisering og til skoldning (desinfektion) i virksomhedens produktionsanlæg, og at der anvendes en meget lille mængde naturgas til kedlen.

Elforbruget er reduceret med 4%, på trods af at den samlede produktion på mejeriet er øget med 2%. Der er dog sket et produktmiks mod mere konsummælk, som er med til at forklare el-besparelsen. Det samlede energiforbrug er dog på samme niveau i 2020 som i 2019. Det skyldes, at kedlen nu kører på 100% biomasse, og da biomasse har en lavere virkningsgrad end gas og diesel, stiger det samlede energiforbrug. Energiforbruget til transport er uændret.⁷

Figuren viser søjler med Thise Mejeris samlede energiforbrug (venstre lodret akse) med fordelingen på kilder for årene 2016 til 2020 regnet i Gj. Figuren viser i rød kurve (højre lodret akse) den samlede officielle klimabelastning fra energi (i dette tilfælde på diesel og naturgas), beregnet i CO₂e.

Udover fokus på energiforbruget arbejder Thise Mejeri også med sine emballager som led i en reduktion af mejeriets klimabelastning. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem skiftet til brown board kartoner. Den typiske Thise-karton har således et aftryk på 15,4 g CO₂e i 2021 mod 17,0 CO₂e i 2020 svarende til en reduktion på 9%⁴

I 2022 arbejder Thise fortsat på at øge andelen af genanvendt materiale og en yderligere CO₂-reduktion på 5% fra 2021 til 2022 er målsætningen på mejeriets kartoner.

Den samlede officielle klimabelastning (figur 3) er faldet fra 2300 ton CO₂e til 1800 ton CO₂e⁷.

Læs mere om Thises indsatsområder her.

Them Andelsmejeri har i samarbejde med Økologisk Landsforening og SEGES Innovation udarbejdet en klimahandlingsplan, som på kort sigt betyder reduktion af klimaaftrykket fra osteproduktionen.

Det største reduktionspotentiale ligger i elforbruget, og i 2021 reducerede Them Andelsmejeri 79% af CO₂e-udledningen ved at skifte til strøm fra vedvarende energikilder.¹⁴ Det er blot ét af mejeriets tiltag. Af andre kan bl.a. nævnes, at mejeriet derudover har reduceret plastforbruget med 16% ved at gøre emballeringsfolierne tyndere. Overskydende fløde og valle sælges desuden fra til videre forarbejdning, og ved at filtrere vandet fra vallen før lastvognstransporterne, sparer mejeriet hver uge fire ud af fem køreture.¹⁴

Them Andelsmejeri (ekskl. tilknyttede gårde) har fået opgjort sit samlede årlige klimaaftryk til rundt regnet 970.000 kg CO₂. Heraf kommer langt hovedparten (knap 770.000 kg CO₂) fra elforbrug til produktionen, mens transport bidrager med godt 170.000 kg CO₂ og naturgasforbrug med knap 30.000 kg CO₂.¹⁴

På gården

Mælkeproduktionen på gårdene er første led i mejerisektorens fødevareproduktion, og det er også her, vi finder den største volumen, når det kommer til mejeriprodukternes samlede klimaaftryk - og det er derfor et af de vigtigste områder at sætte ind på.

I 2013 lancerede Arla værktøjet Klimatjek, og i 2020 blev klimatjek brugt på 8.126 af Arlas gårde på tværs af syv europæiske lande svarende til 93 procent af Arlas mælkeproducenter og 96% af den rå mælk.⁸ Klimatjekket skal hjælpe landmændene med at identificere udledningerne på deres gårde og give et klart billede af de tiltag, som landmændene kan benytte til at reducere udledningerne yderligere.

Konkrete eksempler viser, at landmænd kan reducere gårdens udledninger med helt op til 4% om året, når de benytter klimatjekket. Værktøjerne benytter den internationalt anerkendte metode til beregning af CO₂e-aftryk på gårdniveau, som er udviklet af Det Internationale Mejeriforbund (IDF).¹⁰ I perioden fra 1990 til 2015 har Arlas landmænd reduceret gårdenes udledninger med 23%og med 7% siden 2015^2,10

Arlas Klimatjek

Klimatjekværktøjet blev lanceret for Arlas danske landmænd i 2013. Hver Arla-landmand indtaster oplysninger om alt fra antal køer på gården, hvordan staldene er udformede, mængden af mælk de leverer, foderforbrug og -produktion, brug af energi og brændstof samt mængden af vedvarende energi, der produceres. På den baggrund beregnes den samlede klimabelastning pr. kilo mælk. Dataene verificeres af en ekstern rådgiver, som aflægger besøg på de enkelte gårde for at vejlede til forbedringer.¹⁰

I 2023 indfører Arla desuden et nyt tillæg til afregningen for den rå mælk. Tillægget kan motivere Arlas andelshavere til en række yderligere bæredygtighedstiltag på gården.

Tillægget forholder sig til tiltag som for eksempel foder-, protein- og gødningseffektivitet, levering af husdyrgødning til biogasproduktion, biodiversitet, kulstofbindende dyrkningsmetoder og brug af vedvarende elektricitet og afskovningsfri soja.

Naturmælk anvender værktøjet RISE i arbejdet med bæredygtighed på gården. Værktøjet analyserer bæredygtighed hos landmanden i forhold til miljø, klima, økonomi og sociale forhold. RISE står for Response-Inducing Sustainability Evaluation og er et internationalt anerkendt værktøj udviklet af 'School of Agricultural, Forest and Food Sciences' i Bern i Schweiz, som benyttes i mere med 50 lande.

RISE-værktøjet fokuserer på 10 forskellige områder lige fra jord og dyrehold til klimapåvirkning og driftsledelse, og metoden afspejler flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Figur: SEGES Innovation¹³

Resultaterne præsenteres i et polygon, som er karakteristisk for RISE-analysen (se ovenstående figur). Den giver et tydeligt overblik over gårdens situation – hvilke områder der scorer højt og hvilke, der scorer lavere og hvor gården med fordel kan arbejde med forbedringer i forhold til at blive en mere bæredygtig gård. Jo tættere, den hvide streg er på yderkanten, jo mere bæredygtig er bedriften.

Et eksempel på en af Naturmælks gårde, hvor der er arbejdet målrettet med at reducere klimaaftrykket fra produktionen, er gården Kroghsminde i Sydvestjylland, hvor landmand Jens Krogh er lykkedes med at reducere sin gårds klimabelastning, gennem et målrettet arbejde med fx kulstofbinding i marken, beplantning med træer og urter, omlægning af foder, effektivisering af transport og maskiner og en række andre tiltag.

Som et yderligere klimatiltag har Jens Krogh opsat en vindmølle på gården og etableret et økologisk biogasanlæg. Biogasanlægget har en række positive effekter i driften, herunder afgasning af gylle og planterester og en deraf følgende energiproduktion; og med en god effekt fra møllen producerer gården nu så meget vedvarende energi, at det samlede CO₂e-regnskab går i netto minus. I 2019 var virksomhedens beregnede nettoudledning på minus 134 ton CO₂e ved en produktion på godt 1,1 mio. liter mælk eller minus 0,12 kg per liter.¹⁵

Se den konkrete klimaberegning for Krogsminde her

Them Andelsmejeri har også fokus på klimahandlingsplaner med indsatsområder for hver enkelt gård. Til at identificere og fastlægge indsatsområderne er der benyttet Science Based Targets (SBT).

Science Based Targets

Science Based Targets er et internationalt anerkendt værktøj udviklet til at sætte mål for reduktion af drivhusgasudledninger, der lever op til Paris-aftalen. Science Based Targets (SBT) anbefaler konkrete reduktionsmål med fast tidshorisont inden for områderne transport og energi samt hele værdikæden.
Læs mere her: https://sciencebasedtargets.org/

I dialog med de enkelte landmænd, og med udgangspunkt i bedriftens planer for fremtiden, er landmændene blevet foreslået i alt syv særligt relevante indsatsområder, hvoraf de hver har udvalgt tre, som de skal arbejde med. Alt efter indsatsområde er tidshorisonten 1-3 år, hvor der følges op med en årlig rapportering og evaluering.

Overgang til strøm fra vedvarende energikilder og optimering i staldene er de to indsatsområder, som flest har valgt at gå i gang med. Omkring halvdelen vil derudover reducere importen af soja. Og endelig vil flere af landmændene arbejde med træplantning, bedre håndtering af gylle samt øget kulstoflagring i jorden. Med alle tiltagene fuldt implementeret forventes gårdene at kunne reducere udledningen af CO₂e med i alt 9,3%. Det svarer til, at bedrifterne samlet set vil spare klimaet for mere end 3,6 mio. kg CO₂e pr. år.¹⁴

Det er Them Andelsmejeris erklærede målsætning, at der senest i 2050 skal være nul-udledning fra mejeriproduktionen.

Thise Mejeri anvender klimahandlingsplaner efter en model udviklet af Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark. Klimahandlingsplanen beregner bedriftens klimapåvirkning – både hvad angår udledning af klimagasser og de positive tiltag, der gøres. Herefter udarbejdes en handlingsplan, som viser effekten af en række tiltag, der kan mindske bedriftens klimaaftryk.

Store Gåsdal ved Borris er et eksempel på en af Thises bedrifter, der har fået lavet klimatjek, hvor der er blevet sat tal på drivhusgasudledningen fra forskellige områder, og der er efterfølgende lavet en klimahandlingsplan. På Store Gåsdal er der allerede sat flere klimatiltag i gang: mere græs i sædskiftet (ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder), reduktion af kvælstoftildeling og hyppigere udslusning af gylle.¹⁸

Sådan virker udslusning af gylle

Metanproducerende bakterier er mindre aktive ved temperaturer under 15°C. Derfor kan metanudledning mindskes ved at pumpe gylle hyppigere fra stald til gylletank og skylle gyllekanalerne, da temperaturen i gylletanken er lavere end i stalden.

Hyppigere udpumpning af gylle er også et tiltag, som Lindegård ved Tarm har gjort brug af allerede tilbage i 2012. I stedet for udslusning af gylle hver anden måned, udsluses gyllen nu ugentligt fra stald til udendørs lager. Det reducerer lagringstemperaturen af gyllen og dermed metanbakterieaktiviteten. For Lindegård betyder det en årlig reduktion på ca. 60 ton CO₂e.¹⁸

Derudover har Thise og mejeriets mælkeproducenter per. 1. oktober 2022 indstillet brugen af soja som foder til køer, ungdyr og kalve. I stedet fodres dyrene med andre afgrøder som hestebønner, ærter og lupiner. Hestebønnen er fx rig på protein og let at dyrke i Danmark, da den trives bedst, når det ikke er alt for varmt. Udover Thise har mejerierne Naturmælk og Øllingegaard også valgt at stoppe med at fodre med soja-tilskud.

Forskning og pilotprojekter

Der arbejdes løbende på innovative videnskabelige løsninger og tiltag for at reducere mejerisektorens CO₂e-udledning, ligesom der allerede nu kører flere lovende pilotprojekter.

Fodertilsætning

Arla og Royal DSM kører et omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande tester brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer. Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30% uden påvirkning af dyrevelfærden.¹⁶

Udledning af drivhusgassen metan er en af mejerisektorens største klimaudfordringer. Køer danner metan, når de fordøjer. I gennemsnit kommer omkring 40% af den samlede drivhusgasudledning fra Arlas gårde fra køernes fordøjelse af foder.

Landmænd på flere end 50 gårde i Danmark, Sverige og Tyskland deltager i projektet og vil dele praktisk erfaring med brugen af tilsætningsstoffet i foder til 10.000 malkekøer.

Bovaer

Bovaer® er et tilsætningsstof til foder til køer og andre drøvtyggere. Gennem ti år har DSM forsket i og udviklet tilsætningsstoffet, og det er indtil videre blevet testet i 14 lande globalt. Det er det første EU-godkendte fodertilsætningsstof nogensinde, hvor det er videnskabeligt bevist, at det reducerer udledningen af metan og samtidigt er sikkert for dyr, forbrugere og miljøet. Fodertilsætningsstoffet er bevist til at kunne reducere udledningen af metan med ca. 30 procent.¹⁶

Regenerativt landbrug

24 udvalgte Arla-gårde i fem lande skal teste praksisser for regenerativ mælkeproduktion og dokumentere påvirkningen af natur og klima. Der findes ikke en universel definition af, hvad et regenerativt landbrug indbefatter og hvilken tilgang, der skal være hertil, men der er generel enighed om, at forbedring af jordens sundhed og biodiversitet er centrale elementer.¹⁷

Samtidig vil mere end 900 økologiske Arla-landmænd forpligte sig til at styrke biodiversiteten på gården. De økologiske landmænd garanterer, at en række tiltag vedrørende jordens sundhed og biodiversitet sættes i gang på gårdene, og de får adgang til et klimakatalog med oplysninger om, hvordan forbedringerne kan måles og håndteres.¹⁷

FAO's syn på fordelene ved jordens sundhed og biodiversitet

Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO kan jordorganismer og biodiversitet være en naturlig løsning på mange af de problemer, som menneskeheden står over for i dag, herunder adgang til sunde fødevarer og forbedring af landbrugsproduktion, vandfiltrering og kulstoflagring. FAO antyder også, at det kan øge jordens frugtbarhed, landbrugsproduktion og miljømæssig bæredygtighed.¹⁷

Læs mere om tiltagene her

Internationale tiltag

‘Pathway to dairy net zero’

Det er ikke kun i Danmark, der foregår et stort arbejde med at skabe en mere bæredygtig produktion inden for mejeri. Den globale mejerisektor har også dette som fokus.

I september 2021 lancerede Global Dairy Platform ’Pathway to dairy net zero’ – et samarbejde mellem globale mejerivirksomheder, videnskaben og førende forskningsorganisationer.

Global Dairy Platform

Global Dairy Platform (GDP) er en non-profit sammenslutning, der repræsenterer den globale mejerisektor. GDP har globalt fokus på mejerisektorens rolle ift. at levere sund mad effektivt, sikkert og bæredygtigt.

Læs mere om Global Dairy Platform her

Flere af verdens største mejerivirksomheder som f.eks. Nestlé, Dairy Farmers of America, Danone, Fonterra Co-operative Group, Saputo, Royal FrieslandCampina og Arla Foods har underskrevet en global erklæring om at reducere klimapåvirkningen fra mælkeproduktion.

Formålet med ’Pathways to Dairy Net Zero’ er at identificere og igangsætte nye positive klimatiltag i mejeribranchen samtidig med, at ny forskning skal understøtte tiltagene med data om forskellige metoder, værktøjer og veje til at opnå en bæredygtig fremtid for mejeri.

Dairy Net Zero-erklæringen sætter fokus på seks nøgleprincipper:

Reducere klimapåvirkning: Forbedre mejeriproduktion igennem hele værdikæden for at reducere udledning af drivhusgasser.
Fjerne drivhusgasser: Forbedre produktionsprocesser, der beskytter mod kulstofnedsænkning (jord, skove, græs og tørvemoser) og som komplementerer naturlige økosystemer.
Tilpasning på gårde: Forbedre brug af foder, husdyrgødning, kunstgødning og energistyring på gårdniveau.
Insets og offsets: Identificere og implementere alternative reduktionsmetoder
Måling og overvågning: Måling af udledningen af drivhusgasser som grundlag og overvågning af fremskridt.
Generel support: Støtte initiativet og understrege mejerisektorens klimaambitioner.

Læs mere om Pathways to dairy net zero her.

The Dairy Sustainability Framework (DSF) monitorerer og afrapporterer de fremskridt, der finder sted inden for den globale mejerisektor. DSF har bl.a. undersøgt drivhusgasudledningen gennem hele værdikæden. Herigennem fremgår det, at udledningen er faldet fra 2,8 kg. CO₂e/kg FPCM (Fat-Protein Corrected Milk) i 2005 til 2,5 i 2015.²³

FAO og GDP udgav i 2019 “Climate change and the global dairy cattle sector: The role of the dairy sector in a low-carbon future”.

Drivhusgasudledningen pr. kilo mælk er faldet med næsten 11 procent i perioden 2005-2015. Dette fald er sket i alle områder af verden og kan ses som udtryk for, at effektiviteten af mælkeproduktionen globalt set forbedres.

Kilder:

1: Jacobsen L-B, 2021. Beregninger udført af Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra 1) Nielsen et.al. 2020. Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 900 pp. Scientific Report No. 372 HTTP://DCE2.AU.DK/PUB/SR372.PDF og 2) HTTPS://CDR.EIONET.EUROPA.EU/DK/AIR_EMISSION_INVENTORIES

2: CSR-rapport__Arla_styrker_indsatser_på_bæredygtighed.pdf

3:https://www.arla.com/49300f/contentassets/709e7d666e9f4e409e13945884bbc0e4/arlacsr2019_dk_0225a.pdf

4: Thise CSR rapport 2021

5: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/thise-investerer-millioner-i-gron-energi?publisherId=13559979&releaseId=13645000

6: https://csr.dk/thise-mejeri-fremrykker-soja-stop

7: https://thise.dk/wp-content/uploads/2021/03/CSR-Rapport-2020-Thise-Mejeri.pdf

8: https://www.arla.dk/om-arla/nyheder/2021/pressrelease/nye-data-bekraefter-arla-landmaend-blandt-verdens-mest-klimaeffektive-3093623/

9: Arlas CSR rapport 2020: Arla_dk_csr rapport_2020.pdf

10: https://www.arla.dk/om-arla/omtanke/artikler/klimatjek-saetter-turbo-pa-co2-reduktionen/

11: https://www.arla.dk/om-arla/omtanke/artikler/arlas-landmaend-producerer-masser-af-gron-el/

12: https://www.xn--naturmlk-o0a.dk/de-10-krav/

13: https://www.seges.dk/da-dk/innovation-og-udvikling/baeredygtighed/rise/rise_analyse_virksomhed