Kyllingesalat à la Caesar med sprøde osteflager og hjemmelavede croutoner
RESTER FRA GÅRSDAGENS KYLLING GØR SIG GODT I DENNE FRISKE OG SMAGFULDE KYLLINGESALAT MED CREMET DRESSING OG SPRØDE OSTEFLAGER.
Ingredienser ( 2 personer )
INGREDIENSER TIL SALATEN
- Rester fra min. en halv grillet kylling – plukket i mindre stykker
- 1 romainesalat, skåret i mundrette stykker
- Olivenolie
- Salt og friskkværnet peber
HJEMMELAVEDE CROUTONER
- Ca. 100 g daggammelt brød i tern
- 1 spsk. smør
- 1 fed hvidløg, knust
- 2 friske timianstilke
SPRØDE OSTEFLAGER
- Friskrevet vesterhavsost (eller anden hård ost efter eget ønske)
- Rosa peber
DRESSING MED RYGEOST OG ESTRAGON
- 1 dl græsk-inspireret yoghurt
- 1 dl creme fraiche (18 %)
- 1 spsk. fynsk rygeost
- 2 spsk finthakket frisk estragon
- Salt og peber, efter smag
SÅDAN GØR DU
- Bland romainesalaten med kylling, olivenolie, salt, og peber.
- Sæt til side, mens du laver croutoner og dine osteflager.
- Smelt smørret til croutonerne på en pande sammen med hvidløg og timian.
- Tilsæt brødtern og rist dem sprøde og gyldne.
- Lad croutonerne køle af på køkkenrulle.
- Riv herefter din vesterhavsost fint og bland med lidt peber.
- Fordel et tyndt lag af osteblandingen på en pande.
- Varm langsomt op og steg ved lav varme, til osten smelter og bliver gylden og sprød.
- Lad flagerne køle af og knæk i mindre stykker.
- Rør alle ingredienser til dressingen sammen.
- Smag til med salt, peber og evt. ekstra estragon.
- Til sidst, mixes dressingen i din skål med kyllingesalaten og drys de sprøde osteflager udover.
- Server med dressingen til.
Opskriften er udviklet i samarbejde med Casper Sobczyk.