Kølende og lækker jordbærsmoothie
Denne lækre jordbærsmoothie er perfekt som et hurtigt mellemmåltid efter skole eller hvis du bare trænger til at forkæle dig selv efter en hård dag på arbejdet. Smoothien indeholder både frugt, hasselnødder og kefir, som alle bidrager til den lækre og cremede konsistens.
Det skal du bruge til 2 personer
100 gram frosne jordbær
1 banan
16 stk hasselnødder
3,5 dl kefir*
Evt. 1 tsk sukker
*Kefir er et syrnet mælkeprodukt, der minder om kærnemælk. Hvis du ikke kan få det, kan det sagtens erstattes af kærnemælk.
Sådan gør du
- Blend jordbær, banan, hasselnødder og kefir sammen i en blender.
- Smag evt. til med lidt ekstra sukker alt efter smag og behag.
- Servér straks.
- Velbekomme.